Kælenavn: Tess Født: 22. april 2009 Race: Løvevædder Mm Farve: Japanertegnet sort/hvid Lige bane: Middelsvær Kroget bane: Middelsvær (1 pind) Højde: -- cm, officielt --cm Længde: -- cm, officielt -- cm Andet: Se hendes resultater, familie og afkom i: >> Hopkaninregisteret <<  Status: Hopkanin

Jeg har selv avlet Tess og hun er en helt igennem fantastisk hopkanin - men hun har et ekstremt skrøbeligt sind og der skal ikke meget til at bringe hende ud af fatning. Tess blev som ganske lille solgt til en anden hopper som har gjort et stort stykke træningsarbejde med hende, men når Tess bliver utryg reagerer hun med vrede, og hun mener helt klart at når noget ubehageligt sker så skal et menneske bøde for det. Det var i alt fald den holdning hun havde da jeg fik hende tilbage, hendes ejer måtte med sorg indrømme at hun var blevet bange for hende og efter at have kæmpet et stykke tid valgte hun at opgive hende og efter vores handelsaftale levere hende tilbage til mig. Jeg troede ikke det kunne være så slemt - men det var det... Tess var noget nær psykopatisk og hendes temperament gjorde at hendes humør vendte på et splitsekund, hun keglede rundt i buret... og var det ikke fordi resten af min stald er nogle halvgamle meget fredelige kaniner... så kunne hvert enkelt bur sagtens have endt som dødsdromer. Jeg trænede med hende 3 gange... hvor jeg fik den ene prøve efter den anden på hvor fantastisk en hopkanin hun er... Men også hvor skør hun var.. Jeg overvejede om det var for sent. Tredie gang jeg havde hende ude lykkes det hende at få ram på min kno... og da jeg trak den til mig fandt hun lynhurtigt noget andet at angribe... tørrestativet... Det er ikke normale ligevægtige kaniner der angriber jernstativer... Så jeg valgte at prøve helt forfra... Hvis ikke der skete forbedringer inden 6 måneder kom hun aldrig i avl... og hvis ikke hun på nogen måde havde forbedret sig efter 1 år.. så mente jeg ikke hendes liv var værdigt for hende og så ville jeg give hende fred - det har aldrig været min mening at sælge en så forstyrret kanin videre.
Så hun fik lov at sidde i sit bur og glo... Jeg åbnede lågen ind til hende men prøvede ikke at komme til hende... nussede istedet en frygtelig masse med hendes overbo.. efterhånden lærte hun at det var noget der skete uden at det generede hende... så begyndte hun at komme frem og efterhånden har hun lært at blive rørt.
Tess er i dag så stabiliseret at jeg starter så småt stævner med hende igen, det stresser hende en del og det er ikke sikkert hun nogensinde bliver så tilpas at jeg feks vil kunne starte weekendstævner med hende... Jeg er ved at lære at læse hende og selv om hun kan finde på at gøre små udfald imod mig på udebane så er det ikke direkte angreb og hun falder helt ned igen når vi kommer hjem. Jeg er blevet enormt glad for hende - inde bag facaden gemmer sig en skøn lille dame.

Tess fik desværre uanmeldt besøg  af en udspekuleret hankanin mens hun stadig var i rehabilitering. Hun har dog vist sig at være en fantastisk mor for sine unger og har fået et kuld som absolut på ingen måde virkede til at være påvirket af hendes til tider anspændte måde at opfører sig på. At have unger gør hende godt, hun bliver fuldstændig afslappet og det er en fryd for øjet at opleve hvor ligevægtig hun er når hun får lov at være kaninmor. Med det i mente vil hun formentlig resten af sit liv få de 3-4 måneders årlig pause og afstressning et kuld giver - særligt fordi hendes  uligevægtige sind ikke ser ud til på nogen måde at påvirke de små unger.

Ovenstående billede er taget af Susanne Jensen