Kælenavn: Sokrates

Født: 14. februar 2007

Race: Dværgvædder
Farve: Japaner sort/gul

Lige bane: Elite
Kroget bane: Svær (1 pind)

Højde: 60 cm, officielt 55 cm
Længde: 120 cm, officielt 120 cm

Andet:

Se hans resultater, familie og afkom i:
>> 
Hopkaninregisteret <<
 

Sokrates er staldens konge, så snart lågen er åben flyver han ud af buret på opdagelse i stalden... eller allerhelst på gårdspladsen. Han er altid i god form for han er konstant i bevægelse i buret.
Sokrates blev til efter et helt års planlægning og prøven til fra Kirsten og jeg, hans far er min højt elskede nu afdøde Dimar og hans mor er Kirstens hopkanin Sensi. Når der er tale om hopkaniner så skal avl jo altså tilpasses hopstævnerne - derfor tog det et år. På valentinsdag blev de så født og min lykke var da gjort det der rent faktisk viste sig at være en han til mig. Og Sokrates er virkelig speciel, selvom han måske ikke er det mest lysende talent på en hopbane, så har han klart sine forcer der også - men hans allerstørste plus er hans store kærlighed til mennesker. Man får den mest gribende grænsende til lalleglade modtagelse når man kommer i stalden - han er altid glad... og det bliver man også i sels
kab med ham!

Jeg elsker at hoppe med Sokrates så længe han føler sig tilpas på hopbanen. Han er ikke den typiske snusende strintende irriterende hankanin, han søger rigtig pænt på springene og er opmærsom. Han har været rigtig nem at seletræne og er yderst sensibel når det kommer til styring, hvilket gør ham direkte lækker at hoppe kroget bane med!

Han er forholdsvis nyoprykket til elite og det kræver altså noget ekstra arbejde og tålmodighed, for han er endnu ikke helt tilpas med elitehøjden og ikke mindst længden - men jeg har stor tiltro til at han nok skal komme til at hoppe en elitebane pænt, muligvis ikke til certifikater men på en pæn og overbevisende måde!

Sokrates står til fri avlstjeneste

Sokrates er helt igennem sød og rar og kunne ikke drømme om at bide nogen, han er hverken territoriel i sit bur eller i løbegården. Men det er en kendsgerning at han ER ud af en familie på fars side hvor der har været flere stærkt territorielle både hanner og hunner.

Han er bevægelig på ikke hysterisk måde på hopbanen, og når han føler sig sikker på springene så trækker han rigtig fint på dem. Igen noget som i den grad ligger i hans familie.

Sokrates har sikkert flere arveanlæg men han har lavet japanere i både sort/hvid og sort/gul.

Betingelser for avlstjeneste af mine hanner ses 
>> HER <<