|

Alle billeder af Jante er taget af Sandra Rudeberg |
Kælenavn: Jante
Født: 13. juli 2010
Race: Løvevædder Mm Farve:Blå
Lige bane: Let (1 pind) Kroget bane:Let
Højde: -- cm, officielt --cm Længde: -- cm, officielt -- cm
Andet:
Se hans resultater, familie og afkom i: >> Hopkaninregisteret <<
Status: Kommende hopkanin |
Jeg har hele tiden haft et afslappet forhold til de svenske kaniner der kom til landet. Det er klart at det er interessant med nyt blod som ikke er i familie med hverken Kahlua, Ferrari, Elwood eller Tottie som ligger bag langt størstedelen af mine egne kaniner og også rigtig mange andre danske hopkaniner, men bare fordi det er svensk er det ikke ensbetydende at det er bedre...Nu er der heller ikke overvældende med løvevæddere i svensk hop, Men nogen er der altså;o)
Jeg har også sagt at hvis jeg skulle have en svensk hopkanin skulle det være en som var løvevædder af hopfamile og havde de rigtige farveanlæg.... og så regnede jeg sådan set ikke med at det nogensinde blev aktuelt... Men så dukkede Jante op... Sådan set var det Marlene der fandt ham, for jeg er ikke så aktiv i svensk hopforum... Men altså, jeg kiggede da kun lige en gang på ham og så var jeg sådan set solgt til stanglakrids.... Det har været lidt frustrerende at finde ud af at få ham hjem, men heldigvis skulle hans bror også til Danmark og så kunne jeg betale mig fra at få ham hertil.
Jante startede sit liv med i Danmark med 14 dages karantæne hos min mor, de 14 dage var rigeligt til at mor var meget trist over at jeg hentede ham hjem. Det siger alt om ham, han er præcis den type kanin jeg drømte om at få fingrene i. Han har et dejligt mildt sind, han er nysgerrig og er i det hele taget venligt stemt over for alle nye indtryk og mennesker. Hopmæssigt har han også overrasket mig, min mor havde smugprøvet på et enkelt spring og var meget positivt overrasket - men jeg tænkte at det da nok bare var fordi det er så længe siden hun har hoppet med en kanin..... Ja tak - sele fik han på, så satte jeg ham ned og så styrede han ellers selv direkte på springene og hoppede bare en let bane uden noget pjat... det er da imponerende...
Han kigger meget på hvad han laver og skal helst komme på springene i bevægelse, stopper han op så kræver det en ordentlig korrektion. Det hareblod der er i ham fornægter sig ikke og giver ham meget store bevægelser og derfor også et stort spring - det skal jeg lige vende mig til igen - det er noget tid siden jeg har arbejdet med harene og her er der unægtelig en dværgvædders fremdrift med en hares bevægelser og afsæt.... det vil sige man nogen gange skal tænke logisk... og hurtigt;o)

|