Kælenavn: Fuje

Født: 11. maj 2006

Race: Løvevædder Mm
Farve: Sort

Lige bane: Elite
Kroget bane: Elite

Højde: 65 cm, officielt 55 cm
Længde: 190 cm, officielt 190 cm

Andet:

Se hendes resultater, familie og afkom i:
>> Hopkaninregisteret <<
 

Status: Hopkanin

Fuje er en absolut lækkermås, hverken mere eller mindre! Jeg fik hende da hun var næsten 2 år gammel på grund af en lokal hopper som valgte at stoppe med hop. Jeg har altid haft en svaghed for hende, og havde på et tidspunkt slynget til hendes tidligere ejer... at hvis hun nogensinde skulle af med Fuje... så vidste hun godt hvor hun skulle hen... Så stor var min overraskelse egentlig da jeg bare to måneder efter modtager en sms om jeg stadig var interesseret i Fuje... og DET var jeg da! Fujita har aldrig haft nogen dårlige oplevelser med mennesker og hun nærer fuld tillid til alle. Når bare hun får lov til at komme ud og træne og få brugt noget energi jævnligt så er hun den mildeste og rareste kanin der findes.

Fuje er sin egen og en noget emsig kanin på hopbanen, det tager lige lidt tid at vende sig til - men når man først har lært det så kører det bare. Hun vil selv bestemme tempoet og hvis hun har brug for at nærlæse et spring så skal man altså give hende tid og ro til det - hvis man piller går hun bare helt i baglås - og så kommer man ikke videre med hende. I mine øjne er hun helstøbt som hopkanin, hun har et godt afsæt, et fint svæv og er utroligt nem at styre rundt. Det bedste ved hende er at hun ikke stresser - tværtimod - Fuje er den af mine kaniner som virkelig eeeelsker at komme ud til stævner, hun er en rigtig selskabsløve... og længere pauser fra hop gør hende faktisk smågnaven og irriteret i buret.

Jeg har fået et enkelt virkelig skønt kuld efter Fuje, hun var faktisk parret igen men folingen gik grumme galt. Hun fødte en enkelt enorm unge og havde klart fødselsbesvær, derfor er hun nu taget definitivt ud af avl - for en sikkerheds skyld.
Jeg ville gerne have haft flere unger efter hende, men jeg vil ikke tage risikoen for Fuje kan ikke undværes! Så jeg nøjes med de to dejlige drenge der findes efter hende!