Oprykningssystemet er efter mange nye hopperes mening ret svært at gennemskue og finde rundt i. Jeg vil her forsøge at forklare lidt om de tre muligheder man har for at oprykke sin kanin, for i virkeligheden er systemet ret enkelt.

1. Oprykning via pinde.                                                                                                                                               Er  nok den oprykningsmetode hvorved man bedst sikrer at kaninen er helt klar til det man forventer af den. Ved denne metode skal den nemlig "tjene" 3 pinde for at komme i næstfølgende højere klasse. Den tjener disse pinde ved enten at hoppe helt fejlfrit på to gennemløb eller ved at placere sig blandt de bedste i klassen ved en officiel konkurrence.
   

Pindene uddeles efter følgende skema:

Antal startende i disciplinen 3-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50

Antal oprykningspinde 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Osv...

Det vil sige i en konkurrence med 10 deltagere hopper de 5 med totalt 0 fejl hver, derfor får alle 5 en oprykningspind. Ved at hoppe fejlfrit i 2 gennemløb er man altid sikret en oprykningspind uanset hvilken placering man måtte ende med at få. Hvis derimod alle 10 kaniner laver fejl træder pindeskemaet herover i kraft så er det kun kaninerne som bliver nr.1 og nr. 2 der får oprykningspinde. Så man kan sige at skemaet viser det antal pinde der mindst uddeles i en konkurrence i let og middelsvær.

I svær klasse uddeles der også pinde, men da er det udelukkende et spørgsmål om fejl og her bruges pinde skemaet IKKE. Man må her højst have totalt 1 fejl på 2 gennemløb for at man får sin pind. Det vil i praksis sige at hvis kaninen totalt har 2 fejl på 2 gennemløb og vinder klassen så vil den ikke få nogen pind, da den har lavet for mange fejl. Denne regel er vedtaget i  et forsøg på at "modne" vores svære kaniner og dermed forskønne eliteklasserne.

Både inde i startbogen hvor arrangøren skriver resultater ind og på bagsiden af startbogen vil det fremgå hvor mange pinde kaninen har i hver gren. Så her kan man altid se hvor langt ens kanin er nået i systemet.

2. Oprykning via klasseprøve.
   Denne udføres når det anses for nødvendigt at give specielt dygtige og højt hoppende kaniner mulighed for hurtigere oprykning end systemet ellers tillader. Klasseprøve til højere klasse i lige eller kroget bane sker ved, at kaninen på højst 2 forsøg skal klare en bane med 0 fejl i den klasse den prøver at komme op i. Prøven aflægges under en fuldt uddannet hopdommer og må kun tages til næstfølgende højere klasse. Desuden må kanin højst aflægge 1 prøve i hver gren (lige bane, kroget bane, højde og længde) pr. dag. Dommeren som klasseprøven foretages under skriver i startbogen hvis prøven beståes.
   
   Jeg har selv et lidt ambivalent forhold til klasseprøver. På den ene side synes jeg det er dejligt at have muligheden for at komme i en sværere klasse, hvis ens kanin er løbet sur i den klasse den er i. Omvendt synes jeg også at klasseprøver er noget man skal udføre med stor omtanke, af hensyn til om kaninen nu kan klare det på sigt. Mit eget princip er at jeg nogle gange oprykker mine kaniner til middelsvær hvis jeg synes at de er klar og derfra skal de så selv samle deres pinde via pindesystemet, så er jeg sikker på at de ikke rykker for hurtigt op.
   
   
3. "Tvunget" oprykning.
   Er i virkeligheden bare noget jeg kalder det for at kalde det noget. Det er sådan i følge vores regler at hvis en kanin er i middelsvær lige og let kroget og derefter rykker op til svær lige, så er den også tvunget op i middelsvær kroget.  Der må nemlig ikke være mere end 1 sværhedsgrad/klasse til forskel i grenene lige og kroget.
   
   Denne regel blev lavet i tidernes morgen idet vi oplevede nogle kaniner som var i elite lige og let kroget, disse kaniner havde selv sagt lidt svært ved at koncentrere sig om at hoppe let kroget når de jo var vant til spring der var dobbelt så store. Man blev i Hopudvalget derfor enige om at det var mest fair for kaninen hvis det højdemæssigt fulgtes lidt ad i de to grene og derfor vedtog man denne regel.

 

Man har altid mulighed for at se i sin startbog hvilke klasser kaninen er i, hvis man er i tvivl er det en rigtig god ide at spørge nogen om hjælp, for det er ens eget ansvar at holde styr på om man starter konkurrence i den rette klasse. Hvis man starter konkurrence i en forkert klasse bliver både eventuel præmie, oprykningspind, placering og eventuelle point til Årets Hopkanin taget fra en!

Om man ønsker at oprykke sine kaniner på den ene eller den anden måde er helt op til en selv. Man skal bare være helt sikker på at kaninen er klar både mentalt og evnemæssigt til det man vil have den til. Det kan ikke hjælpe noget at den måske kun kan klare den højde man forventer af den på hjemmebane ej heller hvis den først kan hoppe det efter at have prøvet banen 15 gange. Man skal huske på, at når først den er kommet op i en højere klasse så fanger bordet, der er ingen vej tilbage; så SKAL den hoppe i den klasse. Først når den bliver så gammel at man kan gøre den til veteran, har man mulighed for at hoppe konkurrence på noget der er lavere.

Hånden på hjertet så er det bare rigtig dårlig reklame for kaninhop når nogle kaniner bøfler på hovedet ind i springene eller kravler på dem i ren og skær usikkerhed, det er heller ikke særlig sjovt for føreren og overhovedet ikke fair for kaninen - som måske havde haft en forrygende hopkarriere foran sig, hvis ellers ejeren havde haft tålmodighed til at vente til den var klar til oprykning.

Har du spørgsmål angående oprykning og klasseprøver er du altid velkommen til at spørge - jeg svare med et smil!